Hun overraskede og forargede alle, da hun under MTV Video Music Awards trådte op i den blodrøde kødkjole, men nu er det så popstjernens egen tur til at blive godt og grundigt stødt.
Man skulle ellers tro, at den excentriske sangfugl ville blive henrykt over at få en is opkaldt efter sig selv, men det er hun på ingen måde.
Lady Gaga er nemlig så vred, at hun har truet med at sagsøge ejerne af iskiosken i London, der producerer is fremstillet af modermælk, med titlen 'Baby Gaga', skriver Starpulse.com.
Advokater, der repræsenterer sangerinden har sendt en juridisk brev til cheferne på Icecreamists i England, hvor de advarer dem om at ændre navnet på den bizarre opfindelse.
I dokumentet, beskylder Gaga's advokater butiksejeren Matt O'Connor for at ride med på pop-stjernens succesbølge for at fremme sit produkt, som er "bevidst provokerende, og giver mange mennesker kvalme."
O'Connor insisterer dog på, at han er blevet uretfærdigt angrebet og kaldte den juridiske trussel "absurd og oprørende."
Kilde: Starpulse.com