Den irske regering er parat til at smide endnu et gigantisk eurobeløb efter den skrantende banksektor. 24 milliarder euro - det svarer til 180 milliarder kroner - bruger staten nu på bankerne, skriver Irish Times.
Det sker efter, at den irske stat i 2008 måtte pumpe ikke mindre end 70 milliarder euro (ca. 525 mia. kroner) i banksektoren, der er stærkt på hælene.
Præsident for centralbanken Patrick Honohan beskriver krisen som en af de dyreste i historien, og når støvet har lagt sig, står der stå to irske banker tilbage, der skal trække læsset fremover.
Det bliver Bank of Ireland og AIB, der fremover vil have størstedelen af aktierne på statslige hænder. Endnu har den Europæiske Centralbank ikke blandet sig i den store statslige redningsaktion