Irene tager en slapper

Så er der håb til de amerikanere, der bor i staterne nord for New York.
I North Carolina forårsagede Irene omfattende ødelæggelser.
I North Carolina forårsagede Irene omfattende ødelæggelser. Foto: AP / POLFOTO

Der var varslet død og ødelæggelse i USA i form orkanen Irene, som havde planlagt at aflægge visit på den amerikanske vestkyst.

Men nu lader det til, at guds eget land slipper noget billigere end frygtet. Dog ikke helt billigt.

Orkanen Irene er netop blevet nedgraderet til en tropisk storm, men 14 personer har foreløbig mistet livet, og mere end tre millioner mennesker har mistet elektriciteten.

Irene har netop været en tur gennem New York, og det er faktisk aldeles sjældent, at der kommer orkaner i den største amerikanske by.

Nu fortsætter den decimerede Irene mod New England og Canada.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.