Irans Revolutionsgarde har mandag morgen meddelt, at man har affyret missiler mod mål i Syrien.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Der skulle efter sigende være tale om et gengældelsesangreb mod et "terroristhovedkvarter", der skulle tilhøre den terrorgruppe, som stod bag angrebet mod en militærparade i den iranske by Ahvaz lørdag 22. september.
- Terroristernes hovedkvarter blev angrebet for få minutter siden øst for floden Eufrat af adskillige missiler affyret af vores luftvåben, skriver Revolutionsgarden på sin officielle hjemmeside.
Ifølge iranske myndigheder stod islamistiske grupper bag angrebet i Ahvaz, hvor bevæbnede mænd gik til angreb på en militærparade. Paraden skulle markere dagen for begyndelsen på krigen mellem Iran og Irak i 1980.
Mindst 25 mennesker mistede livet, og omkring 70 blev såret ved angrebet.
Både Islamisk Stat og en regional løsrivelsesgruppe, Ahwaz National Resistance (ANR), har taget ansvaret.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.