Han rejste ind på turistvisum, blev anholdt i en demonstration og fængslet. Men nu er den 31-årige journaliststuderende, Niels Krogsgård, atter på fri fod i Iran, hvor han nåede at sidde bag tremmer i seks dage.
Og det var ikke det mest behagelige forhold, Niels Krogsgård blev placeret i. Hans ophold har fundet sted i fængslet Evin i det nordlige Teheran - et fængsel hvor tortur og henrettelser har fundet sted.
Niels Krogsgård var taget til Teheran med en medstuderende for at lave sit afgangsprojekt på journaliststudiet.