Det var en »idiotisk beslutning« at besætte Irak, efter Saddam Hussein blev styrtet, mener den irakiske vicepræsident Adel Abdel Mahdi.
»Irakerne og Irak blev besat. Det var en idiotisk beslutning,« sagde Mahdi torsdag ved et arrangement, der er en del af Det Verdensøkonomiske Forums årsmøde i Davos, Schweiz.
Situationen i Irak og Mellemøsten generelt var øverst på torsdagens dagsorden ved mødet, hvor 2.400 af verdens mest magtfulde mennesker drøfter verdens problemer.
Senere torsdag vil mødet være ramme for forhandlinger mellem den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, og Israels udenrigsminister, Tzipi Livni.