Den politiske situation er gået i hårdknude, og det lider den almindelige iraker under.
Sådan beskriver lektor i mellemøststudier, Helle Lykke Nielsen, situationen i Irak i dag.
"Hele den politiske situation er gået i hårdknude. Politikerne kan ikke blive enige om at lovgive om noget som helst, hvem der skal have oliepenge, eller hvordan de skal fordeles. Dermed sker der altså ikke noget politisk i Irak i denne tid," forklarer hun over for Newspaq.
I dag er det præcis ni år siden, at Irak-krigen begyndte. I december 2011 trak amerikanerne sig endeligt ud - mens den danske indsats med kampsoldater sluttede tilbage i 2007 efter fire års deltagelse.
"Irak er reelt set på irakiske hænder nu. Irak har friere hænder nu, end landet har haft de seneste ni år," siger Helle Lykke Nielsen, der dog understreger, at friheden ikke er lig med en nem hverdag for de almindelige irakere.
"Det går ud over den almindelige befolkning, når man ikke kan blive enige om at fordele oliepengene, at skabe nye job eller vedligeholde hospitaler. Dermed kan den almindelige iraker ikke få job, ikke blive behandlet på hospitalet eller få lys og vand i husene. Samtidig bliver folk fattigere og fattigere," forklarer hun.
Konsekvensen af, at de udenlandske styrker er ude af Irak, er, at gamle konflikter er blusset op - konflikter, som amerikanerne ellers har holdt nede, siger forskeren.
"Det er konflikter på kryds og tværs. Mellem sunni-muslimer og shia-muslimer, mellem regeringen i Bagdad og de andre provinser, der gerne vil have mere selvstyre. Der er også voldsomme magtkampe i forhold til olieressourcer," opremser Helle Lykke Nielsen.
Det skaber også problemer, at den shia-muslimske premierminister Nuri al-Malaki har lagt sig ud med den del af parlamentet, som består af sunni-muslimer, fortæller forskeren.
Det er naturligvis umuligt at forudsige, hvad der kommer til at ske politisk i Irak de kommende år.
"Men der er et stort potentiale," siger Helle Lykke Nielsen.
"Irak har olie, det er et relativt godt landbrugsland, der er et vist uddannelsesniveau, mange internationale virksomheder vil gerne investere i landet og tjene penge på olien. Men det kan kun lade sig gøre, hvis man politisk kommer ud af denne hårdknude," siger hun.
Den 20. marts 2003 gik en amerikanskledet koalition ind i Irak - og Saddam Husseins styre blev væltet.
Krigen var et betændt politisk emne for de regeringer, der valgte at deltage i koalitionen. Det gælder også i Danmark.
Danmark deltog i krigen fra 2003-2007. I alt otte danske soldater mistede livet.