Hvis en afvist irakisk asyl-familie rejser hjem, vil den danske regering hjælpe familien med et kontant tilskud.
Hver voksen vil modtag 30.000 kroner, mens hvert barn vil modtage 15.000 kroner. Derudover vil det være mulighed for, at familien kan få en iværksætterydelse på 11.000 kroner, hvis familien vil starte egen virksomhed i hjemlandet.
Det er hovedtrækkene i sagen om de irakiske asylsøgere oplyste integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) på et pressemøde fredag formiddag. Regeringen og Dansk Folkeparti blev tidligere på fredagen enige om, hvordan sagen med de godt 500 afviste irakiske asylansøgere skal løse.
- Hvis det viser sig, at de hjemsendte rent faktisk bliver i hjemlandene, er vi opsatte på at udvide ordningen til andre lande, som Danmark er en aktiv støtte i, siger integrationminister Rikke Hvilshøj.
Opkvalificeringen af irakerne starter i Danmark og slutter i hjemlandet, og det løber over et år. Forløbet i Danmark skal vare mellem seks og ni måneder.
Integrationsministeren understreger, at forløbet bliver aftalt med det påfældende hjemlands myndigheder.
- Det er klart, at projektet skal komme hjemlandet til gavn, siger Hvilshøj.
Det ventes, at lovforslaget bliver vedtaget inden sommerferien.