Politiet er tilsyneladende i gang med en større dæk-aktion i forbindelse med tvangshjemsendelserne af de irakiske asylansøgere.
Mens der er forsamlet et større politiopbud i Roskilde Lufthavn, så erfarer Newspaq, at der samtidig i det skjulte er en stor politiaktion i gang i Odense Lufthavn.
De 22 afviste irakere befinder sig angiveligt nu i Odense Lufthavn.
Vi har forsøgt at få en kommentar til aktionen fra både Odense Lufthavn og fra Fyns Politi, men begge parter nægter at udtale sig.
Fyns Politi henviser dog til Rigspolitiets Udlændingeafdeling, der kan bekræfte, at 22 irakere, en kvinde og 21 mænd, er på vej ud af landet.