For at komme lange ventelister til livs pressede Udlændingestyrelsen i slutningen af 1999 og 2000 opholdstilladelser igennem til nyankomne irakere, der var flygtet fra Saddam Husseins styre. Det fortæller den tidligere embedsmand Claus Gade Sørensen i en ny bog om sit tidligere arbejdsliv i Udlændingeservice.

Andre måtte vente

At irakiske asylansøgere kom foran i køen betød, at andre flygtninge måtte vente på asylcentrene, og at irakere strømmede til Danmark for at få asyl.

Med en række nemme asylafgørelser nedbragte Udlændingestyrelsen den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Det fortæller Claus Gade Sørensen.

»For at leve op til målene for sagsbehandlingstiden valgte man at bundte opgaverne. Det betød, at asylansøgere fra andre lande måtte vente længere tid på asylcentrene.«

Ledelsen kendte til det

Forløbet bekræftes af to andre tidligere ansatte i Udlændingestyrelsen , der i dag hedder Udlændingeservice. En kvinde, der arbejdede der i mere end 10 år, fortæller, at ledelsen godt kendte til problemerne.

»Vi skulle nå de mål, der var sat, så derfor tog vi i årets sidste kvartal de nemme sager, der var klar til afgørelse,« siger hun.

Irakerne kom hurtigt igennem sagsbehandlingen, fordi det hurtigt kunne afgøres, at de ikke kunne vende tilbage til Saddam Husseins regime.

Konsekvensen af den hurtige sagsbehandlingstid var, at et stort antal irakere strømmede til Danmark. Således søgte 1.919 irakere om asyl i 1999, mens tallet var steget til 2.724 i 2001.

Under al kritik

Det er ikke ulovligt i sig selv, at irakerne fik lynbehandlet deres sager. Men det er d problematisk, hvis afgørelserne blev presset igennem for at overholde Udlændingestyrelsens interne målsætninger, forklarer Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor på Århus Universitet.

»Hvis man kun har foretaget den prioritering i bestemte perioder af året af hensyn til måltal og statistik, er det et temmelig tvivlsomt spørgsmål.«

Daværende direktør for Indenrigsministeriet, som Udlændingestyrelsen dengang hørte under, Claes Nilas afviser, at der er sket noget, som strider mod reglerne.

»Det var effektiv og hensigtsmæssig administration. Det var den bedste måde at lave sagsbehandling på.«

Det er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, dog ikke enig i. Han vil nu bede om en redegørelse fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).