Irak har henrettet 12 personer, der var dømt for terror, efter at landets premierminister havde krævet lynproces i forlængelse af drabet på otte soldater forleden.
Det meddeler en talsmand for Iraks regering.
- Efter ordre fra premierminister Haider al-Abadi blev henrettelserne af 12 dømte terrorister, som havde fået deres endelige domme, gennemført torsdag, siger talsmanden.
Regeringschefen krævede torsdag en "retfærdig straf" gennem hurtigere henrettelser af alle på dødsgangen, som var dømt for terror, og som havde udtømt deres appelmuligheder.
Irakiske sikkerhedsstyrker fandt onsdag ligene af otte soldater, som var blevet skamferet og fyldt med eksplosiver.
Det var to dage efter en frist, som var fastsat af bortførerne fra Islamisk Stat.
Islamisk Stat havde bortført de irakiske soldater, hvoraf seks var blevet filmet i en video, som den ekstremistiske gruppe udsendte lørdag med en trussel om, at de ville blive dræbt, hvis ikke modkrav blev opfyldt.
IS krævede nogle kvinder, der sidder fanget i irakiske fængsler, løsladt.
En obduktion af soldaterne har ifølge indenrigsministeriet i Bagdad vist, at mændene blev dræbt før den fastsatte deadline. Videoen fra IS var ifølge ministeriet ren propaganda.
Haider al-Abadi erklærede sejr over den ekstremistiske gruppe i december sidste år. Islamisk Stat har dog angrebet en del gange det seneste halve år.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.