Der står Apple eller Creative på langt de fleste MP3-afspillere, der sælges herhjemme, i resten af Europa samt i USA. Derfor virker det umiddelbart spøjst, at Creative nu lancerer udstyr til konkurrentens produkt, men Creative Xdock Wireless er ikke desto mindre en basestation, der kan sende musik fra Apples iPod trådløst rundt til hjemmets højttalere.
Creative håber selvfølgelig, at nå ikke mindst det amerikanske marked, hvor iPod’en nærmest er enerådig, og markedet for iPod accessories virker grænseløst. Samarbejdet mellem de to firmaer, der før var så store konkurenter, skyldes nok også den aftale, der blev indgået, da Creative vandt en patentsag mod Apples iPod. Xdock Wireless har indbygget Xtreme Fidelity-teknologi (X-Fi), der forbedrer lydkvaliteten i afspillerens MP3-musik. Hvis du yderligere køber de trådløse modtagere, kaldet X-Fi Wireless Reciever, kan du sende musik over 30 meter uden brug af trådløst netværk. Du kan kontrollere op til fire modtagere via basestationen. Der går en måneds penge, før du kan købe vidunderet fra Creative .