For en canadisk svampesamler vil hans musikafspiller iPod angiveligt altid have en særlig betydning. Den reddede ham nemlig, da han under en tur i skoven for at samle svampe, blev adskilt fra sin mor og farede vild, skriver USA Today.
Det var første gang den 25-årige Pini Nou var på svampetur i Oregons vilde natur, og den tykke bevoksning og det tætte mørke overraskede ham hurtigt.
Pini Nou benyttede sin mobiltelefon til at tilkalde redningsfolk og beskev i telefonen omgivelserne, så de kunne sjusse sig frem til, hvor den unge mand nogenlunde befandt sig. Men det var lyset fra iPod?ens display, der førte hjælpen lige til Nou.
Lyset fra musikafspilleren var så stærkt, at da redningsfolkene først havde set det, tog det dem 20 minutter at nå frem til den forsvundne svampesamler.