IOC: Syv lande viser interesse for vinter-OL i 2026

Olympiske komitéer fra syv lande skal i dialog med IOC om et muligt bud på at afholde vinter-OL om otte år.
Sverige er et af de lande, der overvejer at byde på at blive arrangør af vinter-OL i 2026.
Sverige er et af de lande, der overvejer at byde på at blive arrangør af vinter-OL i 2026. Foto: Jonathan Nackstrand/arkiv/AFP

Op mod syv forskellige kandidater kan ende med at byde ind på at arrangere vinter-OL i 2026.

Det meddeler Den Internationale Olympiske Komité (IOC) tirsdag på sin hjemmeside.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

De olympiske komitéer fra Østrig, Canada, Italien, Japan, Sverige, Schweiz og Tyrkiet har alle udtrykt officiel interesse for at afholde det store arrangement, som i år blev afholdt i Pyeongchang i Sydkorea.

Det næste vinter-OL finder sted om fire år i Beijing i Kina.

De mulige værtsbyer fordeler sig således:

Østrig: Graz.

Canada: Calgary.

Italien: Cortina d'Ampezzo/Milano/Torino.

Japan: Sapporo.

Sverige: Stockholm.

Schweiz: Sion.

Tyrkiet: Erzurum.

IOC vil gå i dialog med de mulige værtsbyer og de olympiske komitéer fra de respektive lande.

IOC vælger i september næste år værten for vinter-OL i 2026.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.