Milans gamle målræv Filipo Inzaghi skulle kun bruge en halv time til at score to mål og sikre Milan tre point i den svære udekamp mod Shaktar Donetsk.
Veteranen startede ude og kom først ind efter en times spil, hvor hjemmeholdet Shaktar Donetsk var altdominerende i den ukrainske efterårskulde. Men typisk for Filipo Inzaghi skulle den grådige måltyv kun bruge en halv chance for at få Milan i gang.
Efter tre minutter på banen blev han spillet fri af Andrea Pirlo og udnyttede kynisk. 1-0 til Milan vendte kampen. Kaka gjorde det til 2-0 på et drømmemål og var også manden bag Milans 3-0-mål efter 93 minutter - sat ind af Filipo Inzaghi.
Slutresultatet 3-0 bringer de forsvarende Champions League-mestre på førstepladsen i gruppe D, tre point foran dagens modstander, der stadig har seks point. Det har også Celtic, der med 1-0 hjemme over Benfica nu er nummer tre. FCKs portugisiske banemænd er sidst med tre point.
I gruppe C var var der dramatik til det sidste, da Werder Bremen med Leon Andreassen med fra start og Daniel Jensen som indhopper, var på besøg hos Lazio i Rom. Efter en målløs første halvleg bragte Tommaso Rocchi med to mål hjemmeholdet på 2-0.
Scoringen til 2-0 blev noget kontroversielt sat ind på riposten fra et straffespark, hvor Bremen-spillerne appellerede for at målmand, Tim Wiese, havde begge hænder på bolden, da Rocchi fulgte op. Men scoringen talte og blev startsignalet til en ond forestilling de sidste godt tyve minutter.
En hektisk afslutning kulminerede få minutter før tid, hvor Lazios Cribrari blev udvist for at nedlægge Bremens Peer Mertesacker i feltet. Diego udnyttede sikkert til 1-2, inden han selv fik kampens andet røde kort for lidt for voldsomme protester.
Med sejren rykker Lazio op på andenpladsen med fem point, det samme som Olympiakos, der hjemme spillede 0-0 med Real Madrid. Men Werder Bremen, der ligger sidst med tre point har stadig muligheden.
Bremens sene reduceringsmål betyder, at de er lige netop er bedre indbyrdes end Lazio. Real Madrid fører gruppe C med otte point.
Lazio – Werder Bremen 2-1 (0-0)
1-0 Rocchi (57), 2-0 Rocchi (68), 2-1 Diego, str. (88)
Olympiakos – Real Madrid 0-0
Celtic – Benfica 1-0 (1-0)
1-0 McGeady (45)
Shaktar Donetsk – Milan 0-3 (0-0)
0-1 Inzaghi (66), 0-2 Kaka (72), 0-3 Inzaghi (93)
Celtic – Benfica 1-0 (1-0)
1-0 McGeady (45)
Shaktar Donetsk – Milan 0-3 (0-0)
0-1 Inzaghi (66), 0-2 Kaka (72), 0-3 Inzaghi (93)