Harboes Bryggeri klarede sig igennem det netop afsluttede regnskabsår lige akkurat med skindet på næsen.
Årets resultat endte med 200.000 kroner på bundlinjen mod 31,5 millioner kroner året før, skriver Ritzau Finans.
Det er investeringer og et øget prispres på markedet, der ligger til grund for de sløje resultater i forhold til året før.
- Årets resultat afspejler, at vi er på en rejse, som kræver tålmodighed og investeringer i fremtiden, siger administrerende direktør i Harboes Bryggeri Bernhard Griese.
- Underliggende er vi dog meget opmuntrede af, at de investeringer vi allerede har gennemført, viser særdeles positive resultater, siger Bernhard Griese.
I det forløbne regnskabsår faldt omsætningen til 1,3 milliarder kroner fra 1,4 milliarder året før.
Regnskabet afspejler, at bryggeriet har gennemført massive investeringer.
Investeringsposten i regnskabsåret har udgjort 163 millioner kroner mod 110 millioner kroner året før.
Umiddelbart efter offentliggørelsen af regnskabet faldt aktien med 9,8 procent, skriver Ritzau Finans.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.