Det hede forhold mellem Tammie og Kasper i Paradise Hotel er blevet kølet en hel del af.
Allerede i tirsdagens afsnit brokkede Tammie sig over, at Paradise-kæresten var begyndt at sætte grænser for hende. Og i aftenens afsnit slipper hun for alvor slangen løs i Paradise, skriver bt.dk.
"Jeg har ikke følelser for Kasper længere. Jeg er ikke forelsket i ham mere. Jeg vil bare være Kaspers ven," siger Tammie blandt andet i aftenens episode.
Om det unge par slår op, eller om Kasper går med til bare at holde pause, må tiden vise. Men Tammies afkølede følelser er en helt ny virkelighed for den unge paradise-løve.
"Jeg er ikke vant til, at pigerne vil holde en pause. Det plejer at være mig, der skubber pigerne væk," siger Kasper.