Det skulle være en objektiv sprogprøve, men var det ikke. I mere end 40 år har politiet testet, om folk talte godt nok dansk til at få statsborgerskab, men hvis det fik sympati for ansøgeren var det lettere at bestå prøven.

»Hvis der opbygges nærhed og sympati, går ansøgeren oftere igennem. Det er noget, vi alle sammen kender og frygter fra eksamen. Svinger man ikke med censoren, påvirker det karakteren,« forklarer ph.d.-studerende, Christina Fogtmann fra Københavns Universitet.

Stemning afgørende

Hun har netop skrevet en ph.d.-afhandling, hvor hun analyserer 24 testsamtaler, som politiet har gennemført. Det viser sig, at det ikke automatisk var de personer, som havde styr på grammatikken, et stort ordforråd og kunne jonglere med sætningerne, der fik statsborgerskab.

»Der var ikke nogen klar sammenhæng mellem, hvor godt folk taler, og om de bestod prøven,« konkluderer hun.

Tusinder til prøve

Afhandlingen viser til gengæld, at den enkelte politiansattes måde at deltage i samtalen på påvirkede prøverne. Nogle betjente virkede afvisende og understregede, at de ikke forstod, hvad indvandreren sagde, og så gik prøven skidt. Andre betjente nikkede og var imødekommende, og så gik samtalen bedre.

Over 100.000 indvandrere og flygtninge har fra 1970 til 2002 været oppe i den kritiserede danskprøve hos politiet.

I 2002 blev reglerne ændret, så man nu blandt andet skal bestå en danskprøve på et sprogcenter for at få statsborgerskab.

Eksamener fungerer nu

»Afhandlingen har måske en historisk værdi, men vi har taget hånd om problemet allerede, hvis der har været et problem,« siger Allan Niebuhr, indfødsretsordfører for Konservativt Folkeparti.

Han mener, eksamenerne på sprogcentrene i dag sikrer, at man får statsborgerskab på et fornuftigt grundlag.

I SF mener Steen Gade, at det er beskæmmende, hvordan sprogprøverne hos politiet har foregået.

»Det er skræmmende og illustrerer, at vi i årevis har stillet os tilfredse med en sprogtest, der ikke er tilfredsstillende. Vi burde lave en undersøgelse af, hvordan danskprøven foregår i dag, og om vi har fået forbedringer,« mener SF"s integrationsordfører.