60-årige Jørn ‘Jønke' Nielsen står ved en skillevej. Han er kendt som mangeårigt medlem og talsmand for Hells Angels. Udsmidningen fra Hells Angels har tvunget ham til at tage nye beslutninger, se tilbage og reflektere over det liv, som har gennemsyret det meste af hans eksistens. Indtil nu.
Han er opvokset i en kernefamilie i Gladsaxe, men dømt for drab.
Han fornægter at være kriminel, men han har siddet i fængsel i 18 år.
Han har om nogen grundlagt Hells Angels i Danmark, men nu er han blevet smidt ud af fællesskabet af de venner, der blev kaldt ”brødre”.
Manden, vi taler om, er Danmarks mest kendte HA’er Jørn ‘Jønke’ Nielsen.
Dette er det første interview med Jønke, efter han blev smidt ud af rockerklubben i oktober sidste år.
- Jeg er ikke kriminel. En kriminel er en, der står op om morgenen og begår kriminelle handlinger nærmest som et fast arbejde, siger Jønke. Foto: Leif Tuxen
Hvad byder livet nu på, og hvordan har han sluttet fred med døden, som ellers har fulgt ham i lange perioder.
- Er du bange for at dø?
- Overfor os sidder en gråskægget mand. Jørn ’Jønke’ Nielsen skal ikke tænke sig længe om, før han svarer:
- Nej, det er jeg ikke, jeg er klar til at se døden i øjnene, når den dag kommer. Men jeg er ikke klar på at dø endnu, svarer han, mens han sidder afslappet, smilende, iklædt langærmet trøje, så man ikke kan se om de genkendelige Hells Angels tatoveringer er der endnu. Når man er smidt ud af klubben skal den slags kendetegn fjernes.
Døden har unægteligt været tæt på Jønke mange gange i hans 60-årige liv. Både tæt på ham selv, hans kære og hans fjender. Han har slået ihjel, set venner blive dræbt, stået ved familiens side, når døden er indtrådt og så har han selv været tæt på at dø i både attentater og i alverdens ulykker.
Beskudt med maskinpistol
Han er en mand, de fleste danskere har en mening om. Siden han i 1984 kom på alles læber. Det var her, han på Amager dræbte præsidenten for den rivaliserende rockerklub Bullshit, "Makrellen". Jønke stak af til udlandet og gemte sig, før han fire år senere vendte tilbage til Danmark og blev idømt 16 års fængsel for drabet.
I 1996 hærgede den store nordiske rockerkrig også Danmark, og dengang afsonede Jønke i Jyderup Statsfængsel. En nat blev han bogstaveligt talt vækket med et brag: En håndgranat blev kastet mod hans celle og umiddelbart efter blev han beskudt med maskinpistol. Den nærdødsoplevelse sidder naturligvis i ham den dag i dag.
Her kom gerningsmændene ind ved attentatet i 1996. Jønkes celle lå lidt længere nede ad gangen i Jyderup Statsfængsel. Foto: Scanpix
- Der var helt mørkt i cellen, jeg mærkede trykbølgen, og så blev jeg ramt. Det kom som små lysglimt, ildkugler der borede sig ind i min krop, som nippende insekter. Lige efter kom lyden fra maskinpistolen.
Shit, det er for real, tænkte jeg og trak mig så højt op i sengen som muligt, væk fra skudvinklen. Det var ubehageligt at stå i den forkerte ende af maskinpistolen, husker Jørn Jønke Nielsen.
Der sidder stadig et projektil i hans fjerde lændehvirvel fra attentatet. For en mand, som har haft døden så tæt inde på livet, er det oplagt at spørge, hvordan det føles at være lige ved at dø.
- Alting foregår i slowmotion. Alle dem, jeg kender og holder af, passerer revy, og frygten kryber ind på en, men man lever virkelig livet, når det er overstået.
I dag, hvor jeg flere gange har stået on the edge, har jeg fået et mere afslappet forhold til døden, men den skal nu alligevel helst komme som en tyv om natten. Uventet...
Bruger ikke tid på anger
‘Jønke’ er født og opvokset i en kernefamilie med far, mor og storebror. Først boede de i Gladsaxe, siden i Kongens Lyngby. Far arbejdede som postmester, hans mor som henholdsvis skole- og advokatsekretær. Begge forældre er i dag borte, mens Jønkes storebror bor og arbejder i udlandet.
- Da min far døde i 2012, døde han med det største smil på læben. Jeg var der i dagene op til, og i de sidste minutter holdt jeg fat om hans ene skulder, mens hans gode ven holdt i den anden. Det var så fredfyldt, og han led ikke. Selvfølgelig fik jeg tårer i øjnene, da han forsvandt fra os, men han var mæt af dage og ville herfra.
- - Jeg er glad for mit liv. Vi er sat i verden for at forplante os, og i nutiden for at arbejde, mener Jønke, som er far til to døtre og er udover stedfar til to andre børn.. Foto: Leif Tuxen
- I dagene op til hans død spurgte overlægen mig, til det min far havde skrevet i sit livstestamente, at han ikke ville holdes unødigt i live. De spurgte derfor mig, om de skulle undlade at give ham sondemad og livsforlængende medicin. Jeg har normalt ikke svært ved at sige noget, men der fik jeg en klump i halsen. Jeg skulle jo egentlig bede dem om at “slå min far ihjel”. Men det kunne jeg ikke, selv om det var det, der var hans ønske. Endelig fik jeg fremstammet, at de skulle lade ham få fred...
Eks-rockeren fortæller, at han desværre ikke var til stede, da hans mor døde, men at han føler, at han har fået sagt farvel til dem begge, som han havde et nært forhold til.
- Når du en dag selv dør - tror du så, du bliver tilgivet dine synder?
- Hvis jeg kommer til at stå foran en skaber, så tror jeg ærligt talt han vil sige tak for en fed tid og alle de gode bedrifter, du har udført. Jeg havde i mange år stor indflydelse i klubben og udover, tro det eller lad være, jeg har faktisk brugt den til at hjælpe rigtig mange mennesker.
Han har vandret ind og ud af retssale og fængsler i karrieren i Hells Angels. Foto: Scanpix
Når man ser på Jørn ’Jønke’ Nielsens liv udefra vil mange danskere tænke, at han var kommet på en forkert bane. At hvis han kunne leve livet om, ville have valgt en anden vej. Uden rockere, vold, drab og tiden bag tremmer. Men sådan ser han ikke selv på sit liv.
- Nej, jeg havde mange gode år i Hells Angels.
- Har du så gjort noget, du har fortrudt?
- Ja selvfølgelig, men jeg bruger ikke tid på at angre, hvis det er det du mener.
Sjovt at slås
Vold er noget af det, der har gennemsyret Jønkes liv, lige fra de unge år i skolegården, og han har brugt vold i mange situationer. Også som hævn.
- Du plejer at sige, at hvis nogen træder dig over tæerne, så tramper du tilbage. Er det måden, man bør leve på? Øje for øje, tand for tand som i det gamle testamente?
- Det var rockerretorik fra en anden tid, vold var det, vi kunne. Sådan lever jeg ikke i dag. Det var sjovt at slås i gamle dage, det var dagligdag, men jeg har ikke banket nogen, der ikke har fortjent at blive slået på. Jeg finder mig ikke i noget, omvendt har jeg aldrig været en “starter”. Jeg har bare forsvaret mig selv og dem, jeg holder af - og været god til at afslutte nogle af de slagsmål der opstod.
Rengøringsvanvid
Man behøver ikke være sammen med Jønke i mange minutter før man finder ud af, at han har en form for OCD, som især viser sig ved, at han har noget med at alting skal ligge i ”de rette vinkler”. En anden ting er, at han har rengøringsvanvid.
- Både min mor og far var ekstreme ordensmennesker, og jeg lever helst efter militaristisk orden. Det blev nok forstærket, de gange jeg sad i fængsel, for det går bedre, hvis man har orden i sine ting og rydder op, når man bor på så få kvadratmeter...
De færreste ved heller ikke, at Jønke tænker meget på miljøet. Så meget, at han på et tidspunkt fik endnu et kælenavn ”MilJønke”.
- Jeg forsøger at leve ordentligt, og jeg sætter gerne miljøsvin på plads. På et tidspunkt lavede jeg et lotteri i fængslet, hvor alle pengene gik til WWF og Greenpeace.
Under interviewet forsøger vi at få Jønke til at se tilbage på sit liv som kriminel, men da ordene falder: Du er kendt kriminel… afbryder han straks med en løftet finger.
- Jeg er ikke kriminel. En kriminel er en, der står op om morgenen og begår kriminelle handlinger nærmest som et fast arbejde. Det er en, der har og lever efter en kriminel tankegang og bevidst begår berigelseskriminalitet for at ernære sig.
- Hvordan kan du sige, du ikke er kriminel med den historik, du har? Du har siddet i fængsel for vold og endda drab på en rivaliserende rocker…?
- Det er rigtigt, at jeg har været kriminel i nogle gerningsøjeblikke, men jeg lever ikke for eller af kriminalitet.
- Okay, det er din fortolkning. Du har i hvert fald siddet i fængsel og afsonet din straf. Men har du også angret dine gerninger?
- Jeg er godt klar over, at man ikke må slå ihjel. Det er et godt udgangspunkt at have. Men vi accepterer, at soldater tager i krig og slår folk ihjel, de ikke engang kender, og jeg mener ikke, at jeg skal stå til regnskab for andet end for straffeloven og mig selv.
- Det drab du begik, var ikke bare et drab begået i krig eller affekt - du lå på lur og likviderede en anden mand, da han kom ud fra sit hus med sin kone…?
- Jeg tåler gerne kritik, men helt ærligt, det er 36 år siden – jeg har taget min straf og hvor længe skal jeg blive ved med at høre for det?”
Ondt af Makrellens mor
Jørn Jønke Nielsen forstår ikke, at vi i Danmark har et retssamfund, hvor man får en straf, som skal afsones, men at man bagefter alligevel stadig er stemplet og skal høre for gerninger, man for længst har udstået sin straf for.
Går man ham på klingen og fortæller, at de mennesker, der har lidt og sørget ovenpå hans gerninger, jo ikke har glemt, hvad han har gjort, uanset hvor lang tid der er gået, kommer svaret prompte.
Henning Norbert Knudsen, også kaldet Makrel, står her i midten. Billedet er fra en udsendelse i 1983, hvor Bullshit optrådte. Året efter i maj blev han likvideret i sin bil af Jønke. Foto: Scanpix
- Jeg kan have ondt af Makrellens mor. Men ikke af hans hustru, hun var en møgkælling, og hendes mand var også klar til at slå os ihjel. Jeg fortryder det ikke. Jeg var udmærket godt klar over, hvad jeg gjorde. Det var kill or get killed. Havde jeg ramt en uskyldig, så havde jeg fortrudt det bittert. Men det er ikke noget, der er en del af mit liv mere.
Jeg har taget straffen, og den er hård, for det er lang tid, der bliver taget væk fra en. Og tid er det dyrebareste, vi mennesker har.
Men jeg var heldigvis god til at sidde i fængsel. Jeg brugte tiden til at skrive bøger, træne og uddanne mig selv.
Skriver bøger og holder foredrag
Nu er Jønke 60 år gammel. Han står ved en skillevej og kan se tilbage på et liv, hvor rockerklubben har været en stor del af hans identitet, og nu er den det ikke mere.
- Jeg har altid været et meget udadvendt menneske, og har haft et liv uden for Hells Angels, så jeg har mange venner omkring mig. Det betyder mindre, for når man er i min alder, er man nået til et punkt, hvor man hellere vil være sammen med dem, der gør en lykkelig, fremfor dem, der dræner én for energi, forklarer Jørn ‘Jønke' Nielsen.
Men hvordan har han det med, at klubbens nuværende og tidligere medlemmer tilsammen er idømt flere hundrede års fængsel? At dybe menneskelige tragedier er opstået i HA’s kølvand?
- Man ændrer sig jo med årene og jeg skal ikke lide for andres synder. Da jeg begik det drab, var jeg en 24-årig rockerrøv. Nu ser jeg anderledes på tingene. Den had-indstilling jeg havde til Bullshit og var drevet af, den har jeg heller ikke længere. For to år siden skulle min første biografi “Mit liv” oversættes til engelsk, og der gennemgik jeg bogen igen. Jeg kunne slet ikke holde ud at se, hvor mange gange jeg havde skrevet “krig”, “kolort” og “kællinger”. Og på engelsk var det helt forfærdeligt, ler Jønke.
- Hvad lever du af?
- Jeg lever af at skrive bøger og holde foredrag. I sommer udgav jeg bogen Hundrede Byer, og lige nu skriver jeg på min 10. bog med arbejdstitlen ”Mit femte liv”. Min økonomi er stabil, og da mine forældre døde, arvede jeg en del penge. Faktisk siger jeg af og til “tak mor”, når jeg kører på min kværn. Jeg er ikke materialistisk, går ikke med ur eller dyre smykker. Mit forbrug er meget begrænset, og min telefon er en gammel Nokia-telefon. Jeg ville undgå teknik og stress og derfor slut med smartphone.
- Hvordan er dit liv nu?
- Jeg er glad for mit liv. Vi er sat i verden for at forplante os, og i nutiden for at arbejde. Jeg har en datter Isabella på 32 år og en steddatter Cody på 37 år, som er gift og har to børn. De bor begge i Canada, og jeg ser dem cirka hvert andet år. Vi taler ofte sammen i telefon. De har det godt. Herhjemme har jeg et par stedbørn, som jeg også anser som min familie, og som jeg holder meget af. Jeg er endt med at blive en stolt bedstefar, griner den gråskæggede Jønke.
- Men du har ikke været der som far for dine børn - hvordan har du det med det?
- Jeg holder meget af mine børn og forsøger at være der for dem. Jeg fortryder ikke, mit liv blev, som det blev, men i små glimt kunne jeg godt have tænkt mig en klassisk familie med far, mor og børn. Sådan blev det ikke, og det er også helt fint.
Jønkes nye bog "Hundrede Byer". Foto: Privat
Sådan redder vi verden
Mange kender Jørn ‘Jønke’ Nielsens selvbiografier, men han står også bag andre bøger, som den humoristiske roman Elgen Helge og krimien Korpsånd. Sidste sommer udgav han bogen "Hundrede Byer" på sit eget forlag JJ Books.
- Hvad i alverden har fået sådan en som dig til at skrive en klimabog?
- Det er ikke kun klimaet. Den handler om fremtiden, og hvordan vi klarer os. Den er måske snarere en opskrift på, hvordan vi redder verden. Bogen handler om at bygge 100 bæredygtige byer, som især flygtninge kan leve og bo i. Ikke flere lejre til opbevaring. Det er en bog, man vil kunne lide, hvis man vil passe på vores klode og sikre fremtiden for de mange. En spændende historie, men også en håndbog til en bedre verden, fortæller Jønke og fortsætter:
- Jeg har brugt flere år på research, snakket og diskuteret ideen igennem med mange mennesker, lige fra arkitekter til fremtidsforskere. Hvis man gør, som jeg forestiller mig i bogen, kan det kickstarte verdensøkonomien og måske endda redde os alle, forklarer Jønke.
Bogen er så aktuel, at Jønke nåede at få corona-pandemien med, og lidt mere uhyggeligt, en kommende krig mellem Kina og USA i det Sydkinesiske hav.
CV:
* Født femte juni 1960 i Gladsaxe
* Hans far var postmester, moren arbejdede som sekretær.
* Familien flyttede til Kongens Lyngby og Jønke gik på Engelsborgsskolen.
* Kælenavnet Jønke fik han af sin storebror og fætter i barndomsårene.
* I 1978 blev han anholdt for knivstikkeri på Bornholm, og fik 2,5 års fængsel. Siden har han fået flere domme og siddet omkring 18 år bag tremmer.
* Han har udgivet ni bøger og holder jævnligt foredrag om sit liv.
* Har to voksne døtre, som bor i Canada og to små børnebørn.