Af Rune Skyum-Nielsen, New York

It takes one to know one.

Det kræver én at genkende én, og derfor ved en af 1970’ernes og -80’ernes mest iørefaldende soulsangerinder, amerikanske Chaka Khan, godt, hvad hun taler om, når snakken falder på den mere end halvt så gamle kollega, 24-årige Amy Winehouse, som fortsætter med at undergå sig selv med den ene dybe tragedie efter den anden.

»Åh, Amy er min skat. Og jeg er knust over, hvad der foregår. Over at se hvad sladderpressen gør ved hende. De skulle for helv… lade hende være i fred, så hun kan få styr på sit liv og finde sin vej. Jeg snublede selv, faldt og kom på benene igen. Det samme skal hun snart igennem, men hun har brug for al mulig støtte og masser af rum,« vurderer Chaka Khan, der dog endnu ikke ved, hvad hendes råd til Amy Winehouse bliver, når deres veje en dag krydser.

»Men til den tid vil jeg vide, hvad jeg skal sige. Det skal være genuint mellem hende og mig. Hun skal føle, at hun har en ven. En, der forstår hende. Jeg ser symptomerne og genkender dem.«

Ukrukket ikon

55-årige Chaka Khan har selv været så langt ud på sprut og stoffer, at alt håb syntes ditto.

Men nu er den tætte og lavstammede sangerinde tilbage – stærkere end ever med gigantisk succes i hjemlandet USA, hvor hun blandt andet har høstet grammyer for albummet ’Funk This!’, blandt andet for bedste R&B-album og bedste duet, hvor en af arvtagerne Mary J. Blige gjorde hende selskab.

Og mens Mary J. Blige har måttet aflyse sin optræden på Plænen i Tivoli, København, denne sommer, så skulle det være ganske sikkert, at Chaka Khan og band indtager Plænen den 11. juli.

Og det bliver næppe en koncert, der bærer præg af et hårdt liv i overhalingsbanen og på afvænningsklinikker.

Da Nyhedsavisen møder hende i anledning af velgørenhedskoncerten ’Divas With Heart’ i Radio City Hall i New York, suger hun en cigaret i sig og holder hof i det legendariske spillesteds baglokaler.

De andre divaer er stemmen bag James Bond-temaet ’Diamonds Are Forever’, Gladys Knight, furien Patti LaBelle og The Supremes-forsangerinden Diana Ross (alle 64 år).

De fire chokoladegyldne damer giver den fuldstændig ukrukket gas undervejs, hiver vilkårlige blege ungersvende op til dans på scenekanten.

Da en fan på et tidspunkt erklærer, at Chaka Khan er en engel, falder svaret, så snart hun holder en pause fra de afsindige og meget, meget lyse fraseringer øverst i stemmens randregister:

»Så er jeg bange for, at du slet ikke aner, hvem jeg er!«

På samme måde bryder damen fra delstaten Illinois sig ikke udpræget om at ryge ind under diva-kategorien. Det forklarer hun med et vedvarende smil i det glade og runde ansigt:

»Nej, du må selvfølgelig kalde mig, hvad du vil. Men for mig personligt er 'diva' en temmelig nedsættende betegnelse. Så er man sådan en utålmodig én … en … som en kælling, ja!«

Nyt håb

Besværligt kvindemenneske er der nu ikke over Chaka Khan anno 2008 – heller ikke, selvom hun lader den danske presse vente temmelig længe og omtaler Tivoli som sit foretrukne koncertsted uden vist nogensinde at have været der før.

Hendes første album i ni år har genrejst hende som kunstner, og hun er igen at regne blandt de helt store på R&B’ens verdenskort.

»Jeg stoppede aldrig med at lave musik, og med de to seneste Grammyer føler jeg, at jeg er trådt et skridt op,« mener Chaka Khan, der ellers har prøvet lidt undervejs i karrieren.

Hun har haft nummer 1-hits med discoklassikere som ’Ain’t Nobody’ og ’I’m Every Woman’, og hun har blandt andet arbejdet sammen med koryfæer som Miles Davis, Prince og Stevie Wonder, men fremhæver selv produceren Arif Mardin som den største musikalske inspiration.

Alt går itu

I 1970’erne var Chaka Khan frontfigur i det populære funkorkester Rufus. Det var her, hun begyndte sin personlige deroute, fordi hun følte sig isoleret af de øvrige bandmedlemmer. Hun var ikke en af drengene, og det mærkedes hver evig eneste aften.

»Tourlivet var hårdt ved mig. Først kørte vi til det næste spillested, så gik vi på, og bagefter var det tilbage til hotellet, hvor drengene en efter en kom ind og lige gik igennem mit rum. Som om de lige ville tjekke, om der var nogen inde hos mig.«

Chaka Khan reagerede ved at ’selvmedicinere’, som hun formulerer det. Med stoffer, sprut og alkohol. I midten af 1980’erne, da hun ellers for længst var sprunget ud som succesfuld solist, gik hun for alvor i opløsning. Og det var svært at skjule. Hun overlod sine børn til sin egen mor, kørte ægteskab nummer to i sænk og svigtede vennerne, mens musikken døede ud.

»Det var et helvede at komme hjem. Mine børn savnede mig og kravlede ind i min kuffert for at rejse med mig.«

Hvordan kom du ud af det?

»Jeg hørte gud tale til mig – han sagde: ’Du har ikke lang tid igen, hvis du fortsætter ad den sti, du betræder lige nu. Du bliver nødt til at passe bedre på dig selv. Lav en bog. Og det gjorde jeg så. Og folk læste den. Det nytter ikke at være bange for at blive hørt. Jeg var bange for smerten, men blev i den, til den forsvandt.«

Chaka Khan: Plænen, Tivoli i København, 11. juli klokken 22.