Det folkeretlige grundlag for, at Danmark sammen med en lang række andre lande, sender fly og måske også specialstyrker ind i selve Syrien, er efter alt at dømme i orden. Men det er afgørende, at målet er at beskytte civile, ikke at afsætte præsident Bashar al-Assad.
Sådan lyder vurderingen fra oberstløjtnant Lars Cramer-Larsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og ekspert i folkeret. Vurderingen kommer forud for et møde i Udenrigspolitisk Nævn fredag, hvor det danske bidrag til kampen mod Islamisk Stat diskuteres.
Folkeretten giver mulighed for at intervenere humanitært, når der er en trussel - i dette tilfælde Islamisk Stat - mod civilbefolkningen, fred og sikkerhed.
Men derudover er der en række betingelser, som skal være opfyldt, påpeger Lars Cramer-Larsen.
- Det skal være en bred palet af lande i det internationale samfund, som går sammen. Der er 60 lande i den internationale koalition mod Islamisk Stat.
- Så med argumentet om, at det er en trussel mod civilbefolkningen kan man argumentere for, at den humanitære interventions doktrin kan bruges, siger han.
Men selv om Syriens præsident, Bashar al-Assad, er upopulær i store dele af det internationale samfund - blandt andet hos den danske udenrigsminister Kristian Jensen (V) - må man ikke benytte en humanitær intervention til at komme af med ham.
- Staters integritet og territoriale rettigheder må ikke krænkes. Det er helt grundlæggede i folkeretten, fastslår Lars Cramer-Larsen.
Han understreger, at det også er et spørgsmål om ansvar, moral og etik.
- En ting, der styrker et sådant mandat er, at der er bred politisk opbakning. Det er medvirkende til, at det er en stat, der samlet politisk set siger, at det her bakker vi op om, siger Lars Cramer-Larsen.
Folkeretligt gør det ingen forskel, om der er tale om luftangreb eller specialstyrkeoperationer på landjorden, vurderer Lars Cramer-Larsen.
Et skoleeksempel på humanitær intervention er, da Nato-landene første gang greb ind i Kosovo for at beskytte den albanske civilbefolkning.
Ud over humanitær intervention rummer folkeretten to klare muligheder for militær intervention i et land: Enten skal der vedtages en resolution i FN's Sikkerhedsråd, men i tilfældet Syrien har Rusland blokeret for det.
Eller også skal landet selv have bedt om hjælp fra det internationale samfund. Det er det, Irak har gjort, og som danner baggrund for, at Danmark og andre lande hidtil har kunnet bekæmpe IS i Irak.
/ritzau/