Internacional stjal sejren fra Barca

Barca var bedst, men de kunne ikke score og få minutter før tid snuppede Internacional World-Cup titlen for næsen af spanierne.

Brasilianske Internacional vandt den første FIFA World Cup i Japan, med en 1-0 sejr over Barcelona. Det lignede ellers spansk sejr langt hen i kampen. Barcelona var klart bedst og sad på både spil og chancer, men otte minutter før tid slog Internacional kontra. Pyuol tabte en nærkamp midt på banen, og to hurtige træk og en dyb aflevering senere var Adriano helt fri med målmand Valdes. Adriano afgjorde kampen med et fikst lob, selvom Barcelona i de sidste 10 minutter var tæt på flere gange. Bare minuttet efter scoringen havde Decco et godt langskud, og efter 86 minutter sparkede Ronaldinho millimeter forbi på et frispark, hvor Internacionals målmand, Clemer, var helt væk.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.