Præsident Joe Bidens politiske dagsorden er torsdag aften tæt på at ramme en mur.
Politisk uenighed med en lille konservativ fløj i hans Demokratiske Parti truer med at undergrave to store reformpakker om infrastruktur og velfærd.
Det er et speget spil, der venter.
Reformen om infrastruktur - altså penge til nye veje, broer, dæmninger, bredbånd og andet i USA - på i alt 1000 milliarder dollar eller 6420 milliarder kroner - er allerede blevet vedtaget i Senatet med både demokratiske og republikanske stemmer.
Det er meningen, at loven skal til endelig afstemning i Repræsentanternes Hus, hvor demokraterne har flertal, torsdag aften USA-tid. Men der er kommet alvorlig grus i maskineriet.
De to demokratiske drivkræfter bag kompromiset om infrastruktur i Senatet er senatorerne Joe Manchin og Kyrsten Sinema. De hører til på partiets højrefløj.
De har begge de seneste dage og timer højlydt sat sig op imod Bidens velfærds- og klimareform til 3500 milliarder dollar eller 22.500 milliarder kroner - den største socialreform i USA i mange årtier. De mener, at beløbet er alt for stort.
Manchin siger, at han ikke vil gå længere end til at afsætte 1500 milliarder dollar til reformen. Alt andet ville være "finansielt vanvid", fastslår han over for journalister.
Det har fået en gruppe af venstreorienterede demokrater i Repræsentanternes Hus til at true med at stemme imod loven om infrastruktur, medmindre de får sikkerhed for, at samtlige partiets 50 senatorer stemmer for velfærds- og klimaloven.
Der behøves 50 demokratiske stemmer bag loven, eftersom ingen af de republikanske senatorer støtter reformen. Vicepræsident Kamala Harris har ved lighed i stemmerne den afgørende stemme.
Det får begge reformer til at balancere på en knivsæg.
Biden selv har de seneste dage holdt særskilte møder med Manchin, Sinema og andre utilfredse demokrater i håb om, at de bøjer sig mod hinanden.
Den demokratiske leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi siger torsdag aften dansk tid, at der kommer en afstemning senere på dagen om infrastruktur. Men hun vil ifølge Reuters ikke sige, om hun tror, at den bliver vedtaget.
Skulle begge reformer falde, kan det føre til en alvorlig splittelse i Det Demokratiske Parti, og det kan ifølge politiske analytikere koste partiet flertallet i Kongressen ved midtvejsvalget næste år.
I øvrigt har Senatet med stemmerne 65-35 torsdag godkendt en midlertidig forlængelse af den amerikanske finanslov, skriver Washington Post.
Den tværpolitiske beslutning vil sikre, at statslige tjenester ikke går i stå fra fredag 1. oktober, hvor det nye finansår starter.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.