Det er slut med at træne Inter for Gian Carlo Gasperini.
Ledelsen i klubben har nemlig givet ham en fyreseddel oven på gårsdagens 1-3-nederlag ude mod oprykkerne Novara.
Det var intet mindre end fjerde nederlag i sæsonens første fem kampe.
"Inter oplyser, at dagens træning blev gennemført med Daniele Bernazzani og Giuseppe Baresi i spidsen," lyder det i en meddelelse fra klubben.
Her vil ledelsen samtidig gerne takke den afgående træner.
"Klubben vil gerne sige tak til Gian Carlo Gasperini for den indsats, han har gjort," lyder det fra Inter, som samtidig siger, at man ærgrer sig over, at forholdet skulle slutte, som det nu er gjort.
Det skriver The Telegraph.
Allerede kort efter nederlaget i går langede Inter-præsidenten Massimo Moratti ud efter Gasperini.
"Gasperini så ikke ud til at have kontrollen," lød det.
Det er endnu uvist, hvem der skal være ny Inter-træner.
Kilde. The Telegraph