Så er de tossegode danskere klar med endnu en dødssejler af en integrations-ide. Denne gang skal masser af kroner smides i hovedet på et popband med et PR-problem i et forsøg på at få endnu flere unge med indvandrerbaggrund til at søge uddannelser efter endt folkeskole.
Det fedeste band
Københavns Kommune har fået Outlandish til at lave en sang over den tekst, der bliver valgt som den bedste beskrivelse af en ung københavners fremtidsdrømme. Sangen vil blive indspillet til marts, og vinderen bliver sammen med sine klassekammerater inviteret til at medvirke i den medfølgende Outlandish-video.
»Det her er et fremragende bidrag til at få flere unge med indvandrerbaggrund til at fortsætte i job og uddannelse efter folkeskolen,« fortæller en henrykt børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF).
»De fleste unge på gaden fortalte os, at Outlandish er det fedeste danske band, og så sagde det sgu ja til at være med uden at få noget for det,« jubler Pernille Skov.
Hun er projektdirektør i reklamebureauet Creative Ghetto, der har fået ideen.
Ideen stinker
Yep, unge københavnere med danske forældre og et stamtræ, der aldrig har sat sine rødder syd for Sønderborg, behøver i hvert fald ikke sætte digterkysen på hovedet.
Nu har jeg svært ved at forestille mig, at en Outlandish-sang alene kan få en 17-årig ud af sengen og hen på Arbejdsformidlingen, men pyt med det.
Denne ide stinker fordi endnu en gang bliver forskellene mellem dem og os fremhævet. ALLE unge skal opmuntres til at få job eller videreuddanne sig efter folkeskolen, og det gør man bedst ved at underrette vedkommende om, at han eller hun ligeså godt kan komme i sving, for der er ingen bistandshjælp at hente.
Læs mere af Integration - BIG business på www.villemann.com