Hvad ville det betyde for vores samfund, hvis en bombe pludselig sprang på Nørreport og slog flere uskyldige danskere ihjel?
Hvad ville det betyde for den mand, der mister sin kæreste i angrebet? Eller for dem, der har samme hudfarve som terroristerne?
Det er bare nogle af spørgsmålene, som den debuterende filminstruktør Ulaa Salim har sat sig for at undersøge i sin nye politiske thriller, "Danmarks sønner".
Filmen sparkes i gang med en dramatisk scene, hvor Nørreport i København bliver ramt af et bombeangreb, og i de efterfølgende år bliver det danske samfund splittet, og fronterne bliver trukket op.
Den stærkt indvandrerkritiske politiker Martin Nordahl, spillet af Rasmus Bjerg, vinder politisk terræn efter terrorangrebet og står til at blive statsminister.
Han støttes af den ekstreme nationalistiske gruppe "Danmarks sønner", som chikanerer personer med mellemøstlig baggrund – heriblandt den 19-årige Zakaria, som langsomt bliver mere og mere radikaliseret.
- Filmen handler ikke om et terrorangreb, men om hvad der sker i et samfund efter et terrorangreb. Min hensigt har været at undersøge, hvad der sker, når vi som samfund er i følelsernes vold, og det kan filmen være med til at diskutere, fortæller Ulaa Salim.
Den 31-årige filminstruktør er stadig et relativt ubeskrevet blad herhjemme.
Han dimitterede fra Den Danske Filmskoles instruktørlinje i 2017 med afgangsfilmen "Fædreland", som blandt andet blev nomineret til en Robertpris.
Men idéen til "Danmarks sønner" har rumsteret i Ulaa Salim meget længere end det.
Han har skrevet på manuskriptet i seks år, og mens historien har udviklet sig, har virkeligheden gjort det samme.
Da Ulaa Salim først begyndte at nedfælde historien på papir i 2013, fik han at vide, at filmen var alt for overdrevet.
To år efter viste han manuskriptet til de samme personer, som nu mente, at filmen virkede realistisk, og da Ulaa Salim i 2017 blev færdig på Den Danske Filmskole, fik han at vide, at filmens handling var for tæt på virkeligheden.
Den oplevelse havde han også selv.
- Jeg synes, at retorikken i de politiske partier – både til højre og til venstre - er blevet mere ekstrem de seneste år. Det, der var ekstremt at ytre sig om for ti år siden, er i dag blevet normalt, og grænsen rykker sig hele tiden.
- For et par årtier siden var man naturligt en del af det danske samfund, når man var født og opvokset her, men sådan er det ikke nødvendigvis længere.
- Det var sådan, jeg forstod, at "Danmarks sønner" var en vigtig film at lave. Det er ikke bare en spændingsfilm, men en film, der vil samfundet noget, og forhåbentlig kan den få publikum til at diskutere de her emner på en ny måde, siger han.
Ulaa Salim er født og opvokset i Danmark, men hans forældre er flygtet hertil fra Irak. Siden han var barn, har Ulaa Salim været fascineret af film, og som dreng kunne han uden problemer se den samme film to gange på en dag.
Han begyndte at samle på film med Robert De Niro og Al Pacino, og da han blev ældre, blev han tilknyttet det kreative fællesskab C:NTACT, hvor han første gang fik lov at snuse til filmens verden.
Han blev instruktørassistent, begyndte at skrive manuskripter og mødte en gruppe unge, som han lavede kortfilm med.
Senere blev han tilknyttet Filmværkstedet, som er et talentudviklingsprogram for filmskabere, og han følte i det hele taget, at han havde fundet sin plads.
- Det var første gang, jeg oplevede, at film og manuskripter kunne blive en mikrofon for mig, som både indeholdt noget kreativt, og som gav mig mulighed for at fortælle mine oplevelser af verden, fortæller han.
Ulaa Salim blev suget ind i den filmverden, der havde åbnet sig for ham, og han søgte ind på Den Danske Filmskole, hvor han blev optaget i 2013.
Da han fire år efter dimitterede, skabte han sit eget produktionsselskab, Hyæne Film, som nu står bag "Danmarks sønner".
I filmen fokuserer Ulaa Salim på spændingerne mellem de to ekstreme fløje – nationalisterne og de etniske minoriteter – men det har også været vigtigt for ham at vise, hvad konsekvenserne for almindelige mennesker kan være, når samfundet polariseres.
- Det er en pointe i filmen, at jo mere de ekstreme får lov til at sætte en dagsorden – uanset hvilken side af bordet, de sidder på – jo mere taber mennesket i midten.
- Jeg tror desværre, at almindelige menneskers grænser rykker sig, og at de kan ryge med på bølgen og begynde at få en frygt og et had i sig, selv om det måske ikke lå naturligt til dem. Det er en pointe i filmen, at alle i princippet kan ende som ekstremister. Og de konsekvenser synes jeg, kan være enorme, siger han.
For at undgå den polarisering og det fremmedhad, som Ulaa Salim skildrer i "Danmarks sønner", er det ifølge instruktøren vigtigt, at vi husker at se på hinanden som ligeværdige mennesker - uanset hvilken hudfarve og etnicitet, vi har - og at vi fokuserer på, at vi i sidste ende er mere ens, end vi er forskellige.
- Lige meget hvordan du vender og drejer det, så er vi alle i samme båd, og først når den præmis er sat, kan vi diskutere de håndgribelige politiske problemer, som eksisterer. Vi taler hele tiden om håndgribelige problemer, men ikke ud fra den samme præmis om, at vi alle sammen hører til her i landet, siger han.
"Danmarks sønner" har premiere i danske biografer 11. april.
/ritzau/
Af Kristine Dam Johansen, Ritzau FOKUS