Et tandemspring med faldskærm kan være en stor oplevelse - men for en 30-årig amerikansk mand blev det forleden lidt for meget af det gode.
Den instruktør, som han var spændt fast under, døde nemlig på vejen ned i luften, oplyser nyhedsbureauet AP.
Heldigvis for den 30-årige havde instruktøren dog nået at udløse skærmen, før han udåndede - men den 30-årige var nødt til selv at overtage styringen med skærmen under landingen.
Den 30-årige landede sikkert på jorden, hvilket højst sandsynligt skyldtes hans tidligere militærtræning.