Når Justitsministeriet udarbejder et forslag om at udvide politiets muligheder for at bruge agenter på nettet, skal det sikres, at de mistænkte kriminelle stadig får en retfærdig rettergang.
Det fortæller Lise Garkier Hendriksen, der er chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder. Hun fortæller, at EU's Menneskerettighedskonvention sætter grænser for politiets mulighed for at gå undercover på nettet.
- Det helt afgørende er, at regeringen holder sig inden for de rammer, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har sat i forhold til at sikre en retfærdig rettergang, siger hun.
- Det allervigtigste er, at politiet kun må påvirke noget, som allerede er i gang. Politiet må ikke tilskynde nogen til at begå kriminalitet, som ellers ikke ville være blevet begået.
Forslaget fra regeringen skal gøre det lettere for politiet at efterforske salg af narko og hæleri på nettet.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller i et mailsvar til Politiken, at han forventer at fremsætte sit lovforslag til februar.
- Lovforslaget vil blandt andet udvide adgangen til brug af hemmelige agenter og give politiet bedre redskaber til at finde frem til gerningsmændene bag for eksempel salg af hash og andre stoffer på internettet, skriver Søren Pape Poulsen.
Ministeriet kan endnu ikke oplyse, hvordan det mere konkret vil lempe på reglerne for området.
Mandag berettede Politiken om hjemmesiden Tapatalk.com, som danske pushere angiveligt bruger til at sælge blandt andet kokain, hash, MDMA og amfetamin.
Men et opslag på nettet er ifølge retsplejeloven ikke nok til at give politiet en begrundet mistanke mod en person.
Og hvis politiet skal drive agentvirksomhed - gå undercover og komme tæt på bagmændene ved at udgive sig for at være køber eller sælger - kræver det - ud over en dommerkendelse - at strafferammen for forbrydelsen er minimum seks års fængsel.
Det er højere end strafferammen for hæleri eller narkosalg, medmindre der er særligt skærpende omstændigheder. Men regeringen vil altså lempe reglerne.
Lise Garkier Hendriksen fortæller, at det er vigtigt, at regeringen i sit forslag bevarer reglen om, at der skal en dommerkendelse til.
- Menneskerettighedsdomstolen lægger blandt andet vægt på, om en domstol har vurderet, at der en tilstrækkelig god grund til at foretage indgrebet.
- Desuden lægger domstolen vægt på, om der er regler, der sikrer, at man kan få efterprøvet, om der var tale om en ulovlig efterretningsvirksomhed, siger chefkonsulenten.
/ritzau/