Politiets Efterretningstjeneste (PET) har de seneste uger høstet kritik fra eksperter og politikere, fordi to tunesere mistænkt for at ville myrde tegneren Kurt Westergaard står til udvisning uden rettergang.

Et fundamentalt brud på retssikkerheden, har det lydt igen og igen, og det er ikke kun et problem i den aktuelle sag, mener Institut for Menneskerettigheder (IMR).

Herfra lyder kritikken, at behandlingen af asylsøgere bærer præg af manglende retssikkerhed, når PET uden videre kan udpege, hvem der ikke må få asyl her i landet.

Og ifølge IMR det sker langt oftere, at PET siger nej, end de sædvanlige myndigheder, Udlændingeservice og Flygtningenævnet, gør.

PET-proceduren

PET-proceduren går ud på, at PET kontakter justitsministeren og siger, hvem der ikke må blive, fordi vedkommende anses som en fare for statens sikkerhed. Herfra går justitsministeren til integrationsministeren, som efterfølgende dikterer til Udlændingeservice, hvem der skal have afslag.

- I praksis er alle de normale procedurer altså sat ud af spil. Det er et åbenlyst underskud af den retssikkerhed, som asylansøgerne har krav på, siger seniorforsker Kim Kjær fra IMR.

Strider imod internationale konventioner

Han mener, at PET-proceduren strider mod de internationale konventioner.

- Myndighederne, der træffer afgørelsen, er Udlændingeservice og Flygtningenævnet, hvor sidstnævnte fungerer som klageorgan. Men disse instanser har ikke et ord at skulle have sagt. Desuden nægtes myndighederne typisk adgang til de oplysninger, der ligger til grund for den afgørelse, som de er dikteret at træffe, siger Kim Kjær.

Han peger på, at det primært er et problem i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13. Her står der, at alle skal have mulighed for at afprøve en afgørelse ved en højere instans.

Når PETs afvisninger går uden om både Udlændingeservice og Flygtningenævnet, har de afviste asylansøgere ingen mulighed for at klage.