Flere forbrugere tager kontakt til Forbrugerhotline, fordi de bliver truet med inkasso i forbindelse med varer, de ikke har bestilt.
Sidste år havde Forbrugerhotlinen 111 henvendelser om rykkergebyrer og inkasso. Hertil kommer et ukendt antal henvendelser, som ikke er registreret under rykkergebyrer og inkasso.
Og i begyndelsen af 2014 har Forbrugerhotlinen oplevet et stigende antal henvendelser fra forbrugere med spørgsmål om rykkergebyrer og inkasso.
- Har forbrugerne bestilt varen eller ydelsen, skal de selvfølgelig betale. Men bliver man truet med inkasso for noget, de ikke har bestilt, råder vi dem til straks at klage til virksomheden skriftligt, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Kristensen.
Forbrugerhotline hører ind under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vurderer man, at flere og flere forbrugere kontakter hotlinen, fordi de bliver truet med rykkere eller inkasso for manglende betaling for varer eller ydelser, som de ikke har bestilt.
De typiske ting, som forbrugerne påstås at have købt, er eksempelvis bilvurderinger på nettet eller prøvepakker med blandt andet helseprodukter.
- Det er virksomhedens ansvar at bevise, at der er indgået en aftale. Hvis forbrugeren fortsat nægter at betale, må virksomheden gå til retten med sit krav, siger Hanne Kristensen.
En virksomhed må ikke blive ved med at inddrive penge, hvis forbrugeren har erklæret sig uenig i, at der er indgået en aftale.
Man kan heller ikke blive registreret hos et kreditoplysningsbureau som RKI, hvis der er uenighed om, hvorvidt forbrugeren skylder pengene.
Har man bestilt en vare men ikke betalt sine regninger til tiden, så kan virksomheden ifølge renteloven og inkassoloven sende rykkere eller sende gælden til inkasso.
/ritzau/