Tabet af skuespiller og komiker Bernie Mack, der døde i august i år, får nu Steven Soderbergh til at afvise, at der kommer flere film i Ocean's-serien.
"Med Bernie Macs død tror jeg ikke, at nogen af os har lyst til at vende tilbage," siger Soderbergh, der har instrueret alle tre Ocean's film fra Ocean's Eleven til Oceans Thirteen.
Soderbergh har siden Oceans's filmene bevæget sig videre til større og mere personlige projekter, blandt andet den fire timer lange film om frihedskæmperen Ernesto 'Che' Guevara.
Han indrømmer dog, at han savner dagene med skuespillerne fra Ocean's filmene, blandt andre George Clooney, Brad Pitt og Matt Damon.
"Det var en skæg gruppe at hænge ud med," siger han til MTV News.