Fidel Castro stod i spidsen for revolutionen, da Fulgencio Batista blev afsat som præsident for Cuba i 1959.
Men hvis cubanerne håber på en ny revolution nu, hvor Castro er død, kan de godt tro om.
I hvert fald hvis man spørger journalist Øjvind Kyrø, der har mange års erfaring som Latinamerika-korrespondent og som befinder sig i Cuba i disse dage.
- Det bliver ikke anderledes, end det er nu. Fidel Castro overgav formelt magten til sin bror Raul i 2008, men har reelt været inddraget i alt, hvad der foregik siden da.
- Og det er allerede tilrettelagt sådan, at Miguel Diaz-Canel tager over i 2018.
- Han har aldrig sagt den officielle marxistisk-leninistiske linje imod, og det er svært at se, at han skulle kunne bringe forandring med sig, siger Øjvind Kyrø.
Han fortæller, at cubanerne tager meldingen om chefkommandantens død ganske pænt.
Der er ikke den store tristesse at spore, men omvendt er der heller ikke nogen, der som eksilcubanerne i Miami fejrer, at landsfaderen ikke længere lever.
- Det er svært at lodde dybden blandt cubanerne, fordi der er dikteret landesorg i ni dage.
- Derfor lægger de fleste ansigtet i de rette folder udadtil, men der skal nok være dem, der fester bag lukkede døre, siger han med henvisning til, at det ikke er alle, der er lige begejstrede for det kommunistiske styre.
Det skønnes, at to millioner mennesker har forsøgt at flygte fra Cuba, siden Castro kom til magten.
- Omvendt er der selvfølgelig også en del blandt de ældre og de sorte, der føler, at de har meget at takke Castro for.
- Han er skyld i, at de i dag har det bedre, end de ellers ville have haft, siger Kyrø.
Landesorgen i Cuba kulminerer 4. december, når Fidel Castros urne efter en fire dage lang turné rundt i landet sættes i jorden.
Det sker på en kirkegård i byen Santiago de Cuba, hvor nationalhelten José Marti også er stedt til hvile.
/ritzau/