Politiet står stadig på bag bund i sagen om de ulovlige indtrængender på minkfarme i Vestjylland.
Dansk Pelsdyravlerforening udlovede for to uger siden en dusør på en halv million kroner for oplysninger, der kan føre til opklaring af, hvem der har trængt ind på to større minkfarme og lukket mink ud.
"Vi har ikke fået nogle afgørende tip på grund af dusøren," siger politiinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi, Claus Hilborg, til Newspaq.
Han understreger, at opklaringen vanskeliggøres af, at aktionerne er udført i nattens muld og mørke, og at minkfarmene ligger meget afsides.
"Det er ikke lige som ved andre forbrydelser, hvor der er mange vidner. Men jeg havde måske håbet på, at nogle havde talt over sig, så det var kommet ud i videre kredse, hvor en eller anden var blevet fristet af pengene," siger han.
Det var to minkfarme i henholdsvis Fousing og nær Søndervig i Vestjylland, der havde besøg af ubudne gæster i begyndelsen af måneden.
Her blev flere tusinde mink sluppet ud.