Den svenske angriber Zlatan Ibrahimovic var i aftes tilbage i kendte omgivelser, da han spillede i Milano. Men det var alligevel ikke helt som det plejer. Angriberen var nemlig på modstanderens hold, FC Barcelona.
Topkampen i Champions League blev ikke det store brag af en fodboldkamp. Den endte nemlig 0-0, hvilket ærgrer svenskeren.
"Vi burde have vundet. Vi havde kontrol over kampen, specielt i anden halvleg. Vi skabte mange chancer, og havde vi haft lidt held i sprøjten, havde vi lavet ikke bare ét, men flere mål," sagde Zlatan til Viasat efter opgøret i Milano.
Der var heller ikke mål i støvlerne hos Samuel Eto'o, der inden sæsonen tog turen den modsatte vej.
Eto'o skriftede nemlig FC Barcelona ud med Inter i sommer i bytteaftalen mellem de to klubber.
I den anden kamp i de to topklubbers gruppe spillede Dynamo Kiev mod Rubin Kazan.
Det ukrainske hold slog det russiske mandskab med 3-1.