Den 46-årige Lisbeth Nielsen fra Risskov er stadig forsvundet, og politiet har ingen spor at gå efter.
Hele onsdagen gennemsøgte politihunde området omkring Lisbeth Nielsens hjemmeadresse nær Engholms Allé i Risskov.
"Vi har haft en stor eftersøgning i gang, men vi har ikke fundet nogen spor overhovedet, men vi forsætter torsdag," siger Henrik List, der er vagthavende hos Østjyllands Politi.
Det var Lisbeth Nielsens forældre, der tirsdag slog alarm hos politiet, da de ikke havde hørt fra hende i fem dage, skriver bt.dk.
"Indtil videre er der intet som tyder på, at hun er blevet udsat for en forbrydelse. Det er heller intet som tyder på, at hun var deprimeret eller gik med selvmordstanker," siger efterforskningsleder Frits Kjeldsen fra Østjyllands Politi, som ellers ikke kan fortælle yderligere om Lisbeth Nielsens forsvinden.
Lisbeth Nielsen er 46 år, cirka 170 cm. høj, almindelig til slank af bygning, langt lyst/mellemblond hår.
Ingen ved hvilket tøj Lisbeth havde på ved hendes forsvinden.