Nu er det slut med sommervejret.
Sådan har det lydt i de fleste medier i de senste dage.
Men det er noget værre vrøvl, siger den vagthavende meteorolog hos DMI Olaf Mathiassen til Avisen.dk.
- Det er noget ævl, at sommeren skulle være forbi. De kommende dage byder bare ikke på middelhavsklima, men ganske almindeligt dansk sommervejr med nogen sol, enkelte byger og temperaturer på op til 24 grader. Og det er i virkeligheden helt fint sommervejr, mener Olaf Mathiassen.
- Og så vil badevandet være ret lunt de næste mange dage. Det vil føles næsten varmt, fordi luften har samme temperatur, siger han til Avisen.dk
Ifølge DMI er det faktisk kun på mandag, at det ikke ser så rart ud.
- Her bliver det faktisk køligt, blæsende og meget vådt, siger Olaf Mathiassen.