Kære Arne Kofoed Ipsen. Dansk Folkeparti (DF) har aldeles ikke brudt sine principper inden for EU-politikken.
Vi mener – som vi har ment i over et årti – at Danmark skal forblive i EU, men arbejde for, at mere indflydelse føres tilbage til medlemslandene, og at disses suverænitet skal forsvares.
Det skal den blandt andet ved at holde fast i de fire forbehold og protestere mod forfatningsplanerne.
Det er og har altid været DF’s politik – det kan du tjekke ved et par simple opslag på nettet.
At en sensationslysten journalist med store huller i sin politiske viden smækker Pia Kjærsgaards udtalelser på forsiden som en nyhed , kan vi desværre ikke gøre noget ved.