En 22-årige drabssag fik i dag sit endelige punktum.
Det besluttede Den Særlige Klageret, da man med ordene "Begæringen afvises" i dag nægtede at åbne sagen om drabet på "Høvdingen".
Bullshit-rockeren – der bar det borgerlige navn Anker Walther Markus – blev dræbt en decemberdag i 1985 på værtshuset Nemo på Christiania.
Siden er to rockere blev idømt 16 års fængsel for drabet. Men under den såkaldte Dan Lynge-sag er det kommet frem, at de to måske dræbte ham i selvforsvar.
Men klageretten mente altså ikke, at det var nok til at få sagen åbnet igen.
- Det er jeg og vores klienter skuffede over. Vi synes, at der var kommet nye oplysninger frem, men vi må tage klagerettens afgørelse til efterretning, siger advokat Hanne Rahbæk, forsvarer for de to rockere.
De to rockere har afsonet deres fængselsstraf for drabet.