To mandskaber med optimistisk, offensiv fodbold som varemærke er ingen garanti for underholdning. Det dokumenterer det halvkedelige 1-1-møde mellem FC Nordsjælland og Esbjerg.
Der kom ellers hul på målbylden i begyndelsen af anden halvleg, da Esbjergs Jesper Bech blev noteret for en af sine mere billigere scoringer – et skud fra Demba Njogy-Nyrén ramte ham på hælen. Og da hjemmeholdet få øjeblikke senere udlignede var målfesten for alvor skudt i gang.
Men nej, den plan var hverken FCN eller Esbjerg desværre med på. I stedet blev resten af kampen en halvsørgelig affære, hvor Morten Wieghorst og co. var tættest på at hente sejren. I stedet tabte nordsjællænderne en skridt i bronzekampen, mens Esbjerg stadig ligger i ingenmandsland.