Dagens renteforhøjelsen betyder, at blandt andet prioritets- og flekslån bliver dyrere.
Realkredit Danmark forventer nu, at fleksrenten ved næste refinansiering i december lander på 6,5 procent, hvilket er knap to procent højere end ved sidste refinansiering.
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen siger ifølge borsen.dk, at regeringen følger situationen for boligejerne tæt.
"Vi følger situationen meget nøje, herunder udviklingen på realkreditmarkedet," siger Lene Espersen og understreger, at det koster at stå udenfor euroen.
Ifølge Lene Espersen er realkreditsektoren meget stabil. Regeringen er dog klar, hvis der er behov for yderligere initiativer, siger hun.
-Newspaq