"Jeg slår dig ihjel!"
Langt de fleste dørmænd på landets diskoteker må lægge krop til voldelige episoder og trusler på livet på deres arbejde. Men det fører stort set aldrig til, at dørmanden modtager krisehjælp bagefter.
Heller ikke i de tilfælde, der øjeblikkeligt ville have udløst psykologhjælp til en politibetjent eller en bankansat, er der hjælp til manden, der skal holde påvirkede eller voldelige gæster fra døren.
Det vurderer formanden for Dørmændenes Landsklub under 3F, Peter Moesgaard.
"Vi har prædiket i mange år, at man skal bruge krisehjælp. Men det bliver brugt meget, meget lidt. Nogle medlemmer tør ikke bede om det, selvom de er blevet overfaldet af bander," siger han.
Arbejdstilsynet i udfritter uddannelsesleder
I Arbejdstilsynet erkender man, at dørmændenes arbejdsforhold er fyldt med risiko.
"Dørmændene er i en risikozone for at blive udsat for vold og trusler i deres job, derfor er det vigtigt at vi kigger på deres arbejdsforhold," siger tilsynschef Anne Therese Schultz-Petersen.
Arbejdstilsynet i Ringsted og København har taget kontakt til dørmandsuddannelsen på Hotel og Restaurantskolen, for i løbet af de næste par uger at blive klogere på netop dørmændenes arbejdsforhold.
Mere ekstrem vold
Problemet med den manglende krisehjælp vokser i takt med de ekstreme voldsepisoder, hvor dørmænd overfaldes med glasskår, bordben eller knive.
Men de psykiske konsekvenser for dørmændene af de ekstreme voldstilfælde er ifølge Nick Ohlsson, der er fagansvarlig på dørmandsuddannelsen, et stort og underbelyst problem.
"Det her er et stort problem. Den største risiko er, at dørmænd går psykisk ned, mister evnen til at arbejde og ender som ensomme mennesker. Det trækker jo også familierne med ned," siger Nick Ohlsson.
Restauratørernes ansvar
Ifølge Arbejdstilsynet er det arbejdsgiverens ansvar at forebygge volden, samt sørge for, at dørmanden som minimum kan komme til samtaler på arbejdspladsen, når uheldet er ude.
Men Arbejdstilsynet kan ikke forlange, at en virksomhed konkret skal tilbyde en voldsramt dørmand hjælp fra en psykolog.
"Vi kan ikke påbyde virksomhederne, at dørmænd skal have psykologisk krisehjælp, men det er da en god ide," siger Anne Therese Schultz-Petersen.
Arbejdstilsynet kan gøre det bedre
Nick Ohlsson fra dørmandsuddannelsen i København er ikke i tvivl om, at Arbejdstilsynet kan forbedre dørmændenes arbejdsvilkår, hvis de vil.
"Arbejdstilsynet skal sætte sit fingeraftryk på det her. De har manglet viden og forståelse omkring dørmændenes situation, men når de nu bliver klogere, så kan de tage fat i restauratørerne og selvfølgelig dørmændene selv," siger Nick Ohlsson.