Af Leny Malacinski lema @avisen.dk
Kommunerne har mistet kontrollen med integrationen.
Ingen på Københavns Rådhus ved, hvor mange projekter der findes i byen, hvor meget de koster, eller om de virker. Indsatsen er blevet spredt ud på så mange projekter og pengekasser, at ingen længere har overblik.
En rundringning viser, at otte ud af landets 10 største kommuner mangler et overblik over deres integrationsindsats.
»Problemet er, at vi ikke ved, hvilke projekter, der virker, og hvilke, der ikke gør. Jeg har en fornemmelse af, at der findes op til flere hundrede projekter, når vi tæller det frivillige arbejde med, og projekter som er finansieret af andre end kommunen, for eksempel Integrationsministeriet eller et boligselskab,« siger Jacob Eberholst, kontorchef i Københavns Kommunes Integrationsforvaltning.
Kommunen har sat fire medarbejdere til at tælle projekterne og kortlægge udgifterne, der i år anslås at ligge på omkring 322 millioner kroner i hoved-staden.
Erik Bonnerup, formand for Integrationsministeriets tænketank, er overrasket.
»Det er jo som en blind, der taler om farver. Hvis man skal have noget ud af indsatsen, må man sige præcist, hvad pengene går til, og hvad man regner med at få ud af det. Ellers risikerer man også at opfinde den dybe tallerken flere gange,« siger Erik Bonnerup.
Integrationsminister Rikke Hvilshøj kalder situationen ?ærgerlig.?»Det er selvfølgelig et problem, hvis kommunerne ikke har et overblik. Vi ved, at de kommuner, der har en klar og bevidst politik, også når længere.«
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.