Trods gentagne opfordringer fra oppositionens
uddannelsesordførere lykkedes det ikke onsdag at få forskningsminister
Helge Sander (V) til at give en direkte garanti for, at der ikke kommer
brugerbetaling på universiteterne under VK-regeringen.
Til gengæld
svarede ministeren konsekvent, at det ikke er regeringens ”planer” med
brugerbetaling, da han var i krydsild i spørgetimen i folketingssalen.
Spørgsmålet
om brugerbetaling er blevet aktuelt, efter at undervisningsminister
Bertel Haarder (V) – som beskrevet i Nyhedsavisen - på et OECD-møde
tidligere på året pegede på modellen ”Higher Education Inc” som den
mest ønskværdige universitetsmodel i fremtiden. En model, der blandt
andet inkluderede brugerbetalte universitetsuddannelserne.
Onsdag
forsøgte blandt andre SF’s Morten Homann at få Helge Sanders løfte om,
at undervisningsministerens tilkendegivelse i OECD ikke bliver til
virkelighed.
"Jeg undrer mig over, at det er så svært for ministeren at give en garanti?” lød det fra Morten Homann.
”Regeringen
har ingen planer om deltagerbetaling for de ordinære
universitetsuddannelser, punktum,” lød svaret fra Helge Sander.
Han
undlod samtidig at forholde sig til de andre ting, der var en del af
undervisningsministerens ønskværdige universitetsmodel. Herunder
privatfinansieret – og kun undtagelsesvist offentlig finansieret –
forskning, samt en liberalisering, hvor uddannelse betragtes som en
handelsvare. I stedet henviste Helge Sander til, at han ikke selv havde
deltaget på det pågældende OECD-møde.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.