Det ser ud til, at R&b-sangeren Chris Brown slipper for fængsel denne gang. En dommer i Los Angeles har godkendt den indsats, som Brown har ydet af sin samfundstjeneste.
Den 20-årige sanger har overholdt alle regler, og derfor undgår han fængsel.
Udover sin samfundtjeneste skulle Brown deltage i et 52 uger langt kursus og lære, hvordan man styrer sit temperament og ikke griber til vold. Da sangeren torsdag var tilbage i retten, kunne han fortælle en tilfreds dommer, at kurset har gjort store fremskridt for ham, selvom han kun har gennemført syv af de 52 ugentlige kurser. Det skriver Wenn.
Desuden har Brown overholdt rettens tilhold om ikke at nærme sig Rihanna mere end 100 meter.
Til februar skal den unge stjerne igen møde i retten.
Chris Brown blev i februar anholdt for at have overfaldet sin kæreste Rihanna kort før årets Grammy-uddeling.