Der er sjældent erstatning til de kræftpatienter, der er blevet mere og mere syge, mens de ventede på behandling.
Ifølge loven har patienter ellers krav på erstatning, hvis de har fået skader, fordi behandlingen ikke har levet op til bedste specialstandard .
Men ni ud af ti kræftpatienter får afslag på erstatning, selvom de er blevet mere syge på ventelisten, skriver Politken.
Nogle patienter har oplevet, at kræftsvulvster er vokset så store, mens de ventede, at det blev for sent til operation og strålebehandling. Alligevel har de ikke kunnet få erstatning for ventetiden, selvom en læge har erkendt, at det ikke var bedste specialstandard .
Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, mener, at loven bør ændres.
- Ud fra en menneskelig betragtning er det her ikke rimeligt. I de to sager er det sandsynliggjort, at ventetiden har haft betydning for patienternes liv og livskvalitet. Afgørelserne kan godt være juridisk rigtige, men det skriger til himlen, efter at man får ændret de regler, siger Arne Rolighed til Politiken.