I september var priserne ti procent højere end i samme måned i 2021.
Det viser en opdatering af forbruger- og nettoprisindekset hos Danmarks Statistik.
Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden november 1982. Her var stigningen 10,1 procent, skriver statistikbanken.
Udviklingen i forbrugerpriserne kendes også som inflationen.
Den beskriver den udvikling, der sker i de priser, som forbrugerne møder i detailhandlen. Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge.
Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne - ikke kun hvis stigningen er på en enkelt vare eller tjeneste.
Inflationen har været kraftigt stigende i 2022. I august lå den på 8,9 procent, hvilket ikke var set siden januar 1983.
Ifølge Tore Stramer, der er seniorøkonom i brancheorganisationen Dansk Erhverv, betyder stigningerne i priser, at en typisk børnefamilie skal finde mellem 40.000 og 45.000 kroner mere end sidste år.
- Jeg havde ikke troet, at vi igen skulle opleve tocifrede inflationsrater. Jeg troede, det hørte historiebøgerne til.
- Vi forventer, at privatforbruget vil falde over vinteren. Det betyder også, at aktiviteten i dansk økonomi vil aftage i vintermånederne. Men vi forbeholder os retten til at være optimistiske, fordi forbrugerne i gennemsnit har en ganske sund privatøkonomi efter en lang periode med højkonjunkturer.
Det er især høje prisstigninger på el og gas, der har løftet inflationen i september, noterer Danmarks Statistik.
- Det skal ses i relation til krigen i Ukraine og de restriktioner, som EU og Rusland har pålagt hinanden, forklarer Tore Stramer og tilføjer:
- Men vi kommer også fra en periode op til krigen, hvor prisstigningerne var meget høje. Vi er ramt af en perfekt inflationsstorm, hvor høj efterspørgsel efter coronakrisen, problemer med udbud og energikrise virkelig har ramt hårdt.
Han forventer, at inflationen vil toppe i oktober med et niveau på omkring 11 procent. Herefter vil det aftage langsomt hen mod årsskiftet.
- Først i løbet af sommeren 2023 ser vi en mulighed for at inflationen igen vil aftage til et mere normalt niveau på omkring 2-3 procent, lyder det.
Det skyldes blandt andet, at man sammenligner med sidste års prisniveau. Derfor vil inflationen bide sig fast på et højt niveau i en længere periode, indtil det finder ned igen.
En stor del af den samlede stigning, omkring 85 procent, kommer fra udlandet.
- Det er energipriserne, der svinger taktstokken over inflationen. Derfor er det forhåbningen, at når energipriserne falder igen, så vil inflationen også følge trop, siger Tore Stramer.
/ritzau/