Går du over på den anden side af gaden, når en gruppe unge med anden etnisk baggrund kommer gående?
Hvis de er 24 eller over, har du egentlig ikke så meget at være nervøs for.
En ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed dokumenterer, at unge med anden etnisk baggrund ganske rigtigt er mere kriminelle end jævnaldrerne danske unge.
Til gengæld viser den samme undersøgelse, at kriminaliteten blandt dem falder, jo ældre de bliver.
Når indvandrerne bliver 24 år gamle, er forskellen ikke længere markant. Faktisk er nogle grupper, blandt andet somaliere, mindre kriminelle end danske unge, viser Rockwool Fondens undersøgelse.
Ifølge Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forksningsenhed er det svært at konkludere, hvad der ligger til grund for faldet.
- Det har nok noget at gøre med, at integrationsønsket stiger, jo ældre man bliver, siger Torben Tranæs til Berlingske Tidende.