Alle i sagen er tavse som graven.
Den 36-årige mand, der lørdag blev stukket i ryggen med en kniv i Horserød Statsfængsel, har ikke lyst til at sige noget om gerningsmændene til politiet.
Heller ikke de to, som politiet mener stak manden ned, vil udtale sig.
Og dermed kan det blive svært at få nogen sigtet i sagen, siger politiet til ekstrabladet.dk.
Politiet er ved at undersøge dna-spor efter de to mænd på 22 og 25 år, som menes at stå bag knivstikkeriet.