Sport & Spe havde i dag planlagt at bringe et afslørende interview med en tidligere professionel cykelrytter, som efter lange og grundige overvejelser var klar til at stå frem og indrømme et omfattende dopingmisbrug. Men desværre var vi på SOS-redaktionen ikke i stand til at betale, hvad cykelrytteren forlangte i honorar, så den historie må udgå.
I stedet har vi søgt aktindsigt i en privat telefonsamtale fra sportens VIP-korridorer mellem en advokat (A), og en kendt tidligere cykelrytter (lad os kalde ham B).
A: Han påstår, at du vidste besked.
B: Jeg vidste ingenting.
A: Er du sikker?
B: Ja!
A: Er du 100 % sikker?
B: Njarh, jeg er nok 64% sikker.
A: Det er positivt nok. Vil du anlægge injuriesag?
B: Ja. Så signalerer jeg også, at man ikke slipper ustraffet fra at sprede løgne.
A: Men han siger, at han har beviser.
B: Øøh.. Så lad os bare lade være.
Og nu til noget helt andet, nemlig tennis:
I Wimbledon er amerikanske Serena Wiliams blevet beskyldt for at bruge feje tricks, fordi hun i kampen mod Daniela Hantuchova trak tiden ud, så slovakken tabte koncentrationen og tabte kampen.
Williams kommentar: »Uuuaarrrghh!!!!«
Sport&spe@avisen.dk