For 18 måneder siden fandt indonesiske forskere en fantastisk skat på bunden af havet ud for Javas kyst. I et 1.000 år gammelt skib lå sværd, parfumeflasker og skåle fra fortiden. Nu vil de indonesiske myndigheder sælge mange tusind af fundene på en auktion.
Myndighederne regner med, at de mange skatte kan indbringe op mod 60 millioner kroner, hvis de sælges hver for sig. Men ifølge BBC håber de, at et museum køber alle 150.000 dele ? og dermed kan prisen blive endnu højere.
Det sunkne skib er et indonesisk handelsskib, som er sejlet langs den kinesiske kyst til Indonesien med varer.
»Det er et usædvanligt fund, fordi skibet indeholder genstande fra fem forskellige kinesiske dynastier. Og vi har også fundet ting, der indikerer, at islam var spredt til Indonesien allerede i det 10. århundrede,« siger Siawaori Nissia fra Indonesiens komité for sunkne skatte til BBC.
Tidligere har man troet, at islam først vandt indpas i Indonesien i det 12. århundrede, men skatteskibet fragtede blandt andet tavler og sværd med inskriptioner fra Koranen.
Indonesien har tidligere haft problemer med, at skattejægere solgte kunstgenstande ulovligt. Derfor vil regeringen lave officielle certifikater til skattens 150.000 dele. Skatte-interesserede købere kommer sandsynligvis til at vente et stykke tid, før auktionen går i gang.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.